Hvem er vores målgruppe?

Har du eller én af dine nærmeste en hjerneskade, som giver fysiske udfordringer? Vi ser muligheder og potentiale, hvor du ser begrænsninger og problemer.

Vi er specialiserede i neurologisk genoptræning. Vores behandlingstilbud henvender sig til mennesker med fysiske følger efter en blodprop i hjernen, hjerneblødning, hovedtraumer efter ulykke, operationer i hjernen og andre neurologisk relaterede skader og sygdomme. Neurologisk relaterede sygdomme kan blandt andet være schlerose og parkinson, mens neurologisk relaterede skader kan ses i forbindelse med rygmarvsskader (paraplegi eller tetraplegi).

Vi kan hjælpe dig med at komme over:

  • problemer med at gå, stå og holde balancen
  • problemer med at bruge arme og hænder
  • lammelser i ansigtet

Mange af vores klienter kommer fra behandling i regionalt eller kommunalt regi og ønsker at blive endnu bedre. Bor du langt fra Aarhus har vi aftaler med forskellige private, hvor du har mulighed for at bo, når du er i intensiv behandling hos os. Du kan læse mere her.
Vi lægger vægt på at opretholde kvalitet, individualitet og intensitet. Fysioterapeuterne på Neuroklinik er specialiserede i neuro-rehabilitering og har flere års erfaring indenfor området.

Sammen kan vi udfordre det handicap, hjerneskaden har påført dig. Gennem intensiv fysisk træning hjælper vi dig tilbage til en bedre hverdag.