Kom til info-eftermiddag

Informationsarrangementer for mennesker med erhvervet hjerneskade, rygmarvsskade og for pårørende

Vil du vide mere om, hvem der har glæde af behandlingsforløb på Neuroklinik? Hvordan behandlingsforløb foregår? Så kom til Neurokliniks infoeftermiddage, hvor klinikkens medarbejdere fortæller om træning og behandling.

Info-eftermiddage er tilrettelagt for mennesker med erhvervet hjerneskade, med rygmarvsskade eller andre neurologiske lidelser. Og info-møderne er også målrettet pårørende.

 

Tid, sted og forplejning

Infoeftermiddage er den første tirsdag i hver måned fra kl. 15-16. Næste info-eftermiddag er: Tirsdag d. 03. oktober 2017.

Arrangementerne foregår på Neuroklinik i Hermodsvej 5A, 2.tv, 8230 Åbyhøj. Der er elevator op til klinikken, og du finder elevatoren ved indgangen til Hermodsvej 5B. Elevatoren åbner ind i klinikken.

Neuroklinik byder på kaffe, kage og frugt under mødet.

 

Tilmelding

Du tilmelder dig Neurokliniks info-eftermiddag ved at skrive til nk@neuroklinik.dk.  Skriv i mailen, hvilken dato du ønsker at deltage, dit navn, hvor mange I kommer og dit telefonnummer.

Du kan også ringe til os på 3511 1134 og tilmelde dig og dine nærmeste til infoeftermiddag.

Neuroklinik gennemfører info-eftermiddage ved minimum to deltagere. Hvis du har tilmeldt dig et arrangement med for få deltagere, giver vi dig besked om eventuel aflysning eller flytning af mødet.

Det er gratis at deltage i info-eftermiddagene.

 

Hvis du ikke kan komme til info-eftermiddag

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i et af Neurokliniks infomøder, er du også altid velkommen til at ringe til os og få en snak om, hvem vi er, og hvad vi kan gøre for dig eller én af dine nærmeste: tlf.35111134.