Genoptræningsforløb efter hjerneskade eller rygmarvskade på fuld tid eller deltid

Mennesker med hjerneskadede eller rygmarvskade styrkes gennem fysisk træning og behandling. Vælg deltids- eller fuldtidsforløb, hjemme eller på klinikken.

Gennem specialiseret og intensiv fysisk træning og behandling hjælper vi dig tilbage til en bedre hverdag, hvor du kan være mere fysisk aktiv, mere selvhjulpen og tage større del i din hverdag.

Neuroklink arbejder med det klare mål at styrke alle klienter med hjerneskade eller rygmarvskade til at kunne mere. Vi mener ikke, at du blot skal lære at leve med din skade. Sammen kan vi udfordre det handicap, hjerneskaden har påført dig.

 

Forundersøgelse afklarer, om vi kan hjælpe dig – og hvordan

Før du kan begynde i et forløb hos os, skal du til en forundersøgelse, hvor vi undersøger, om du har et genoptræningspotentiale.

Prisen på en forundersøgelse er 950 kr. Vælger du derefter at starte i et forløb hos os, er forundersøgelsen gratis.

Hvis vi efter forundersøgelsen vurderer, at vi kan hjælpe dig, sætter vi i løbet af de første dage af dit træningsforløb nogle realistiske mål og delmål op, som du kan opnå i et forløb hos os. Vi lover ikke noget, vi ikke kan holde.

Vælg behandlingsforløb på fuld tid, deltid, i individuelle forløb og suppler med hjemmetræning.

 

Neuroklinik tilbyder forskellige behandlingsforløb for hjerneskadede og rygmarvskadede

 

Anbefalet genoptræning baseret på erfaring og forskning

Neuroklinik anbefaler, at du vælger 6-ugers heldagsforløb eller 12-ugers halvdagsforløb på grund af intensiteten i træningen og behandlingen. Det er vores erfaring, at intensiv genoptræning giver den bedste effekt.*

Erfaringer i klinikken understøttes af forskning i behandling af hjerneskadede og rygmarvskadede.

 

* Resultater kan variere fra person til person, og resultater kan ikke garanteres, da de altid opnås individuelt.